Hvem er vi?
Time2BEntertained er et familieejet event- og bookingbureau som selv udvikler nye shows og events, hele vejen fra ide og konceptudvikling, til castingen og instruktionen, til såvel den danske teater og musikscene som internationale talkshows i resten af verdenen.
Vi tilbyder flere forskellige koncepter indenfor både musik, talkshow, internationale business foredrag,socialt relateret indhold og et mix af ovenstående.
Internationale Business foredragsholdere
Derudover tilbyder vi businessforedrag med internationalt respekterede og anerkendte forskere og iværksættere, hvis produkter, handlinger mm., flere af os allerede i dag kender til og benytter, uden at kende den fantastisk spændende historie, og det hårde arbejde, der ligger bag succesen.
Hvor bor vi?
Vores kontor ligger i Hillerød, ca. 35 km nord for København, kun 45 minutters kørsel fra Kastrup Lufthavn, som er Skandinaviens største lufthavn med direkte ruter til hele Europa, Asien, Mellemøsten, Island, Grønland, USA, Canada, samt naturligvis danske indenrigslufthavne.
Dette muliggør let og ubesværet adgang til København som eventsted, men er samtidig også en enestående mulighed for at kunne invitere internationale gæster til events i andre dele af landet.
Vores placering betyder at vi kan nå ud til et publikum i hele Danmark, Sydsverige og Nordtyskland, som samlet dækker et område på mere end 10 millioner mennesker.
Social Profil
Vores sociale profil giver os dagligt mange gode oplevelser. Nogle af vores medarbejdere er personer med et fysisk/mentalt handicap. Det betyder oftest at de arbejder i et begrænset antal timer, men de er med til at gøre vores arbejdsdag spændende, lærerig og inspirerende.
Den dygtige og engagerede medarbejder kommer nemlig ikke i én størrelse. Alle er forskellige, og det er vigtigt for os at vi rummer denne forskellighed hos Time2bentertained.
Vi ønsker at afspejle det omkringliggende samfund og samtidig give tilbage til det fællesskab, vi alle er en del af.
Velgørenhed

Paint & Donate” er vores egenudviklede velgørenheds koncept. Ved udvalgte events maler vores gæst(-er) et maleri på scenen under selve eventet. Dette maleri sælges direkte fra scenen til publikum i salen og online. Hele beløbet fra salget af maleriet går ubeskåret til velgørende formål. Hos Time2bentertained finder vi det altafgørende med fuldstændig gennemsigtighed og åbenhed i forbindelse med donationen, hvorfor modtager altid offentliggøres på vores hjemmeside.
(Kevin Magnussen maler. Foto: Kim Dahl)
Events
Vi vil være ”first mover” når det gælder udvikling af nye innovative og fornyende shows og events. Vi lader os inspirere af udviklingen indenfor underholdning i resten af verdenen, vi følger internationale trends, nationale emner og forsøger hele tiden at ”have en finger” på det nationale såvel som det internationale samfund, vi selv er en del af. Vi arbejder hver dag målrettet på at blive endnu dygtigere til at give publikum og vores kunder endnu større oplevelser så de ved hvert event i størst muligt omfang kan mærke koncepternes nærhed.
Vi tilbyder også udvikling af koncepter til TV og streaming
På bestilling kan vi udvikle nye og spændende koncepter og programmer til TV og streamingtjenesterne.
Vores medarbejdere kommer med input og gode idéer undervejs i den kreative proces, hvilket gør det færdige resultat unikt. Vi udvikler til alle aldersgrupper. Vores inspiration kommer fra forskelligheden, humoren, interesserne og kærligheden til den livsbekræftende kunst samt input fra omverdenen.
Førende inden for international motorsport
Vi udvikler og arrangerer internationale Le Mans og Formel 1-events i ind- og udland, som kan bookes gennem os. Her præsenterer vi nogle af de største nuværende og forhenværende kørere live on stage. Du kan booke et komplet event hos os til afholdelse rundt omkring i verden.
An evening with

Vores større events kører under titlen An Evening with, hvor verdenskendte skuespillere, sportsfolk og andre personligheder fra hele verden inviteres til en aften i selskab med en professionel interviewer til en snak om gæstens karriere og naturligvis sjove anekdoter fra gæstens liv.
Ved nogle events er vores gæst alene på scenen med intervieweren, og andre gange i selskab med andre inviterede gæster.
(Foto: Kim Dahl)