time to be entertained
EVENTBESKRIVELSE

Testpilot – et liv på grænsen

Casper Børge Nielsen fra Esbjerg har fløjet jagerfly i mere end 25 år og har opnået at få den meget sjældene uddannelse og karriere som ”Experimental Test Pilot”.

Han blev uddannet ved en testpilotskole i USA og er kåret som en af verdens bedste testpiloter. Han er således også en af de få danskere, der har opnået at blive optaget i det verdens-omspændende: ”The Society of Experimental Test Pilots”, der tæller verdens bedste testpiloter og astronauter.

Allerede som 17 årig begyndte Casper at flyve og han har i sin lange karriere som jagerpilot og testpilot fløjet mere end 65 forskellige flytyper – ofte under ekstremt farlige forhold.

Casper har udført mange af sine testflyvninger i USA og er den eneste ikke-amerikanske testpilot, der over en ti-årig periode var med til testflyvningerne af F-35 Joint Strike Fighter på den sagnomspundne Edwards Air Force Base i den californiske ørken. Casper har som den eneste testpilot deltaget i udviklingen af F-35 flyet helt fra start til slut og har således en unik førstehåndsindsigt i flyet og projektet som helhed. Det højteknologiske F-35 fly er det mest avancerede fly, der nogensinde er bygget og flyet er valgt til skulle afløse de danske F-16 fly om få år.

Medvirkende: Casper Børge Nielsen

Sprog: Dansk