United by Music er en aften hvor du kan møde to kendte musikere og sangskrivere som kommer fra hvert sit land og har hver sin musikalske baggrund.

Denne aften mødes, foruden to fremragende musikere, også 2 forskellige musikkulturer og sangskrivere som med hver deres helt egne personlige baggrunde, livserfaringer og musiske udtryk, har skrevet sange og musik de fleste af os kan nikke genkendende til.

Og hver især besluttede sig for at musikken skulle være deres levevej.

Undervejs vil musikerne drøfte emner som: Fælles for dem begge er at musikken, tankerne, noderne, tonerne er en vigtig del af deres  personlighed, men hvorfor skriver de netop de sange og melodier som de gør?

Og hvad får de ud af at lytte til hinandens sange?

Kan man lave en sang i løbet af en forestilling uden at noget er skrevet ned?

Er inspirationskilderne de samme? Eller er de delvis kulturbetinget?

Man oversætter sjældent danske sange til engelsk – men ofte den anden vej – hvorfor egentlig?

Findes der er opskrift på et verdenshit?

Engelsk er et verdenssprog – gør det i sig selv det nemmere at få et verdenshit end hvis man synger på dansk? Lægger vi mere sjæl og følelse i det engelske sprog som danskere, end i det danske sprog?

En unik aften: Det bliver en musikalsk intim oplevelse hvor musikerne lukker hinanden ind i deres musikalske univers, mens snakken går om det at skrive musik på engelsk og dansk, historierne bag sangene og hvorfor musik danner fællesskab for mennesker i hele verden.

Imellem de mange historier og anekdoter, vil vores gæster spille noget af deres egen og andres musik.

Værten og vedkommendes funktion: Hvad værtens rolle angår, så er det vigtigt at vedkommende har et indgående kendskab til området, samt en almen forståelse for tilblivelsen af musikkens mange filosofiske og musiske udtryk.

Derudover er det et krav at vedkommende har den grundlæggende forståelse for konceptets grundide, og kan formidle den del, tilsat humor og lethed, på en inspirerende, og neutralt spørgende måde.

Formidlingstilgangen skal være spørgende og lyttende, samlende, fordelende og skabe en uformel atmosfære med inddragelse af publikum i muligt omfang, f.eks. ved kort Q & A session sidst på aftenen.

United by Music 2

Vært: Vincent Hendricks, Professor i Filosofi

Musikere: 1 dansk og 1 udenlandsk musiker/sangskriver pr. aften.

Kundesegment: Musikelskere, fans af de enkelte optrædende, koncertgæster.

Sprog: Engelsk.

Scene-Beskrivelse: Der opstilles et ovalt bord i et dansk ”hyggeligt” køkken-miljø. Filosoffen sættes i midten og omkredses af musikerne.

Effektiv optrædende tid: 105 med 15 minutters pause.

Paint and Donate: I kontrakten indskrives at såvel værten som den enkelte musiker i løbet af interviewet om aftenen accepterer at male/tegne på et hvidt lærred hvad end det måtte være, i løbet af 10 minutter, dette ”maleri” vil blive sat til salg i salen og online ved hjælp af auktionarius og de indkomne beløb vil gå ubeskåret til en af byens velgørenhedsorganisationer.

Paint & Donate er en ide der tilhører og er udviklet af Time2Bentertained, men som lånes ud denne dag.

Scene og lydprøve: Efter aftale, på eventstedet.

Instruktør: Per Andersen, Time2bentertained.

Koncept udvikler/copyright: Per Andersen, Time2bentertained